24 timer senere gav jordkontrollen ordre til at affyre de raketter, der bragte sonden ind i en langsom rotation omkring en akse, der gør det muligt at holde parabolantennen 60░ fra Solen i retning af Jorden. Rotationen er meget langsom - kun 1 omdrejning pσ 100 minutter. Denne situation fastholdes til den 6. januar 1997. Derefter gav kontrolcentret ordre til at returnere de helbreds- oplysninger, som computeren havde lagret under selve opsendelsen og dagene efter. Det er blevet klart, at det ene solpanel mangler 18-20░ i at vµre foldet helt ud.
Fredag den 15. november forsøgte man at presse solpanelerne, der hµnger skrσt bagud i en vinkel pσ 28░ helt i bund til de nσr 30░ - hvilket svarer til "hard stop", for pσ denne mσde at slingre panelerne for at de kan løse sig op i det ene knµled, der stadig mangler en smule for at σbne sig helt. Pσ det tidspunkt var Surveyor knap 2 millioner km fra Jorden og fjernede sig med en fart af 3,2 km/sek. Solpanelerne genererer en effekt pσ 1100 Watt, men sonden behøver kun 360 Watt.
Den 21. november gennemførtes TCM-1 (første Trajectory Correction Maneuver), den første af de tre planlagte kurskorrektioner pσ vej mod Mars. Afstanden var 4,3 millioner km og farten 3,11 km/s. Instrument-test blev gennemført frem til den 26. november.
Den 15. og 16. december udførtes flere "rystetests" for at måle effekten på det ene u-udfoldede solpanel. Solpanelet mangler 20.5 grader i at være helt udfoldet. Man mener, at der er brækket et stykke af udfoldelses-mekanismen, som efterfølgende har sat sig fast, og nu forhindrer panelet i at folde sig helt ud.
Ugen op til fredag den 10. januar
Status pr. 31/1: Efter 85 dages flyvning er sonden 19.3 millioner kilometer fra Jorden og 116.5 millioner kilometer fra Mars. Den bevµger sig med en hastighed af 29.8 km/s og vil nσ Mars den 12/9. Alle systemer er fortsat i fremragende tilstand. Forskellige tests er blevet gennemf°rt i de sidste uger og alle er faldet positivt ud.
Stjernekameraet er blevet varmet igennem for at bevare dets fokus pσ den lange fµrd gennem det kolde interplanetariske rum. I de nµste uger vil kameraet tage billeder af stjernerne for at kunne fokusere det bedst muligt. Opvarmningen har kun varet 6 dage mod de 60 dage som man havde forventet f°r starten.
I "Aktuel Astronomi" har vi nogle gange beskµftiget os med rumsonden Pathfinder, der efter planen skal opsendes i december 1996 og lande pσ Mars i juli 1997, og hvor der ogsσ er et dansk eksperiment med. Projektet er et led i NASAs Discovery program, der, hvis den f°rste mission bliver en succes, efterf°lges af en hel flσde af lignende rumsonder. De landsµttes jµvnt fordelt pσ Marsoverfladen, hvor de skal danne et net af meteorologiske og geologiske mσlestationer, som l°bende vil give forskerne viden om forholdene pσ den r°de planet.
"Mars Surveyor Lander" vil, som den f°rste rumsonde overhovedet, blive sendt til Θn af Mars' poler, hvor den skal landsµttes i et terrµn, der indeholder skiftende lag af st°vfyldt is. Ved at unders°ge disse lag i isen regner man med at kunne aflµse planetens klimatiske historie. Lagene indeholder formentlig n°glen til en beskrivelse af periodiske udsving i klimæt over hundreder og mσske endda tusinder af σr. I °vrigt ligger Marsbanen sσdan, at denne lejlighed er den eneste, der giver os mulighed for at sende en sonde til polomrσdet inden for dette σrti.
Efter landingen f°res et andet kamera til vejrs pσ en mast. Det er et stereokamera, der skal fotografere de nµrmeste omgivelser i 3-D. Desuden medbringer landeren en 2 meter lang robotarm, der kan grave i overfladen og f°re materialepr°ver til en varmeovn med indbygget gasdetektor for at kunne bestemme forholdet mellem vanddamp og kuldioxid. Den meteorologiske station er ogsσ monteret pσ en mast, hvorfra den skal registrere atmosfµrens tryk, temperatur og vinde. I de f°rste tre mσneder efter landingen skal robotarmen fors°ge at grave en dyb rende i den isede overflade. Nσr arbejdet er fµrdigt, sµnker man et lille kamera ned i renden for at tage nµrbilleder af sµrligt interessante lagdelinger. Alle disse instrumenter vejer tilsammen kun 17 kg.
Som man kender det fra Grand Canyon i USA og fra Stevns Klint i Danmark, vil disse lagdelinger formentlig ogsσ udg°re en kronologisk optegnelse over Mars' klimatiske historie og fortµlle os mere om, hvorfor planeten i fortiden har gennemlevet fugtige perioder i modsµtning til den meget t°rre periode, som Mars er inde i nu.
Et sµrligt avanceret farvekamera er ogsσ udviklet hos MSSSI. Det vejer kun 1 kg og er sσledes 20 gange lettere end det kamera, der var med pσ Mars Observer, som desvµrre gik tabt i 1993.
Kameræt bestσr af to optiske systemer: En vidvinkeloptik, der skal bruges til daglige optagelser af overfladen i en opl°sning, der gσr fra 0,8 til 7,2 km, og en anden optik, der kan lave billeder med en opl°sning helt ned til 40 meter. De sidste optagelser skal afsl°re forandringer pσ overfladen, forσrsaget af de atmosfµriske pσvirkninger. Begge rumfart°jer er en del af NASAs Mars Surveyor program, der strµkker sig over det kommende σrti, og som indebµrer, at der hver 26. mσned opsendes to sonder til den r°de planet. 1998-projektet skal holdes inden for rammerne af en 94 mio. dollars kontrakt.